Pressemeddelelse: H.K.H. Kronprinsessen deltager i indvielsen af Ringsted Krisecenters ny sansehave og legeplads

Nu står haven færdig hos Den Selvejende Institution Ringsted Krisecenter og den officielle indvielse vil ske fredag d. 8. maj kl. 14 – 17, hvor krisecentrets personale og beboere vil fejre havens tilblivelse sammen med inviterede gæster.

I Ringsted Krisecenter er vi alle glade for, at Kronprinsessen vil deltage, og vi glæder os til at vise haven frem og til at fortælle om vore tanker og drømme om brugen af haven.

Den officielle indvielse vil ske ved plantning af en “kvinde-eg” – til markering af 100 året for kvinders valgret.

 

Ideen til haveprojektet blev født for ca. 2 år siden efter besøg i terapihaver og inspireret af nyeste viden om sansehaver og naturens betydning for velvære og rehabilitering. Vi har nu fået skabt en have, der kan være et frirum for de voldsudsatte og truede kvinder og børn, der har ophold i krisecentret. Børnene har fået rare og udfordrende legeområder, og der er skabt mulighed for, at samtaler og møder kan flyttes udenfor.

Haveplanen er udarbejdet sammen med landskabsarkitekt Helle Nebelong og Junckerhaven har stået for anlægsopgaven.

Haveanlægget er etableret med støtte fra en lang række donorer:  A.P. Møller Fonden, Trygfonden, Agenda 21 Ringsted, Ringsted Soroptimistklub, Lions Club Ringsted Knud Lavard, Lions Ringsted og elever fra Sct. Josephs skole.

 

Invitation til pressen ved indvielsen:

Der vil være begrænsede pladser til pressen, og de tildeles efter tilmelding.

Tilmeld navn, stilling og medie til: Hanne Barløse hb@ringsted-krisecenter.dk

senest d. 7. maj kl. 12.

Tilmeldt presse får besked senest d. 7. maj kl. 16.

Pressen skal ankomme til pressebriefing kl. 13.30 d. 8. maj 2015.

 

Yderligere oplysninger ved henvendelse til:

Forstander Kirsten Hejnfelt – 57618994

Stedfortræder Hanne Barløse – 57618994

 

Den Selvejende Institution

Ringsted Krisecenter

Sorøvej 22, 4100 Ringsted

57618994

info@ringsted-krisecenter.dk

www.ringsted-krisecenter.dk

 

Kongehuset.dk