Zoo

Lørdag den 30. september kl. 10 stod 16 forventningsfulde kvinder og børn klar til at tage til Zoologisk Have.

Vejret var med os – solen skinnede, og hvor der var læ, var der lunt og dejligt.

Der blev set på mange dyr, inden vi samledes til frokost med de indkøbte sandwich og pølsehorn, og derefter blev der indtaget kaffe og kage.

Legepladsen ved børne zoo’en blev indtaget af de større børn, mens de små fik sig en lille middagslur.

En rigtig dejlig tur i det fine sensommervejr.