December

I december måned sker der mange ting i vort hus.

Vi har haft vor traditionsrige “Jul i Haven” arrangement for tidligere og nuværende beboere. Vejret var med os; det var det fineste solskin til start og det fineste måneskin til slut. Der blev fabrikeret mange fine adventskranse og juledekorationer af både voksne og børn. Leg blev det også til; der blev kørt med moon-car, løbet på løbehjul og spillet fodbold. Alle nød den varme kakao og æbleskiverne.

Der har været wellness for kvinderne på det ugentlige gruppemøde. Det bragte som ved tidligere wellness-arrangementer glæde hos kvinderne. Tak til Støtteforeningen for bevilling hertil.

Støtteforeningen inviterede Ballon-manden på besøg. Børnene fik ansigtsmaling og der blev fremstillet ballondyr. Efterfølgende var der kaffe, te, juice og kage til arrangementet.

Vi har været i Tivoli. Tivoli donerede fribilletter til kvinder og børn og vi havde en dejlig eftermiddag og aften med forlystelser, varm cacao og togaflysninger.