Soroptimisterne

Den 25. november markerede Soroptimisterne FNs internationale dag mod vold mod kvinder med et flot arrangement, der startede på Torvet, hvor Valdemar den store var blevet indhyllet i orange lys, fordi budskabet netop var: ”Make the world orange”.

Formanden holdt en fin tale om nødvendigheden af at bekæmpe vold mod kvinder, hvor vi til slut alle fik et orange tørklæde, som vi kunne bære de næste 16 dage og hjælpe med at sprede budskabet.

Herefter gik vi ned i Kulturhuset, hvor der var pyntet op med orange og mulighed for at købe diverse orange produkter. Dansk Stalking-forening holdt et godt oplæg omkring stalking.

Der blev uddelt en donation på 8.000 kr. til krisecentret. Tusind tak for denne, der efter ønske fra Soroptimisterne, vil blive brugt til vores kvinder og børn.

Aftenen bød også på underholdning fra koret: ”Verdens sangfugle” en herlig oplevelse, koret kan opleves på www.verdenssangfugle.dk

https://ringsted.soroptimist-danmark.dk/2019-orange-dage-i-ringsted-25112019-ringsted

https://sn.dk/Ringsted/Verdens-sangfugle-synger-for-vold-mod-kvinder/artikel/890790